tirsdag den 19. juli 2011

HURRRAAAA Torben har nået 1 år uden anfald...

Det er simpelthen så fantastisk. Tænk sig, at tiden nærmer sig hvor der er gået 1 år siden Torben havde det "sidste" (det håber vi i hvertfald) anfald.

I ferien for 1 år siden lavede vi ny terrasse alt imens han løb på toilet op til 20 gange om dagen. Vi besluttede at ændre vores kost og siden er det kun gået fremad. Det tog noget tid inden vi fik det slået ned, men i gennem det sidste halve år har det faktisk kørt som før han fik diagnosen Colitis Ulcerosa. Undervejs har det bølget en smule, men hver gang har vi skruet op for supperne og så er han startet på en naturpille, der hedder Ipe roxo (som er bark fra et træ - indianerne har brugt det i hundrede år) og det ser ud til det virker og tager det sidste af symptomerne.

Vi lever stadig af den glutenfri mad i hverdagene og han får stadig laktosefri mælk - me når vi er i byen eller skal hygge os herhjemme, er vi begyndt at spise helt som alle andre igen. Og det er så dejligt igen at have en mand, der kan deltage i ting og som har fået sit gode humør tilbage.

God sommer til alle:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar