mandag den 23. august 2010

Velkommen til ALLE

Mad er en vigtig del i vores samfund. Vi forbinder det med hygge og i vores familier, er det er ofte aftensmaden, vi samles om. Men hvad sker der, hvis en i husstanden pludselig ikke kan spise det, de andre får? Hvad gør man, når man skal have gæster eller skal i byen?

En kronisk sygdom som tarmbetændelse, invaliderer patienterne i en sådan grad, at hverken hjem, job, familie eller socialliv fungerer. Vi håber med denne side, at kunne vise de muligheder, der findes, for at du måske kan finde en vej ud af sygdommen - og den vej ikke nødvendigvis, er et helvede.
Vi kan ikke garantere, at en kostomlægning vil virke på netop din lidelse, så du må ikke standse med medicin eller stoppe med kontrolbesøgene på sygehuset. Omvendt kan du benytte denne side ganske gratis (eller bruge dine penge på de sindsygt dyre produkter der findes på markedet)
Du har dermed ikke noget at tabe, andet end at du formentlig får en sundere levevis end du havde i forvejen.  

Vi ved hvor svært det er for både pårørende og patienter i en travl hverdag, at have overskud til at komme igang med at købe den rigtige kost og ikke mindst finde de rigtige retter, der smager godt, så hele familien kan spise det samme!

Vi har brugt utallige timer på at lede efter opskrifter og produkter, som vi kunne bruge i vores hverdag. Noget af det vi fandt, var ganske forfærdeligt, mens andet var helt fantastisk.

Desværre har vi også måtte sande, at det er en næsten umulig opgave, at leve 100 % uden gluten, mælk og sukker - men vi er bestemt ikke fanatiske - når bare resultaterne er gode - så er vi glade.

Jeg håber, at mange vil kunne bruge denne opskriftssamling, der vil bestå af almindelige retter, der er lette at lave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar