mandag den 30. august 2010

Provence Kylling med rodfrugter i ovn og pastasalat

Kylling
1 kylling med provence krydderi (min blev købt i Netto)
Rengør kyllingen og kom den i et ildfastfad.

Kom den i en kold ovn. stil ovnen på varmluft ved 200 grader,
Kyllingen skal tilberedes 1 time og 15 min. - 1 time og 30 min., alt efter hvor stor den er.


Rodfrugter i ovn
1 kg kartofler vaskes og skæres i både.(skal steges med skræl)
4 -6 gulerødder skrælles og skæres i store stykker
4 pastinakker skrælles og skæres i store stykker
evt. 2 porrer rengøres og skæres i store stykker
2 spsk olie
lidt paprika
salt og peber
Kom de klargjorte rodfrugter i bradepanden og hæld olie, paprika, salt og peber over.

Tilbred dem i 1 time ved 200 grader.

Salat
2 håndfulde salat (det er lige meget om det er ruccola, romaine, hovedsalat)
5 cm agurk
4 cherry tomater
5 cm squash
et stykke fennikel
1 hætte olivenolie,
1 hætte hvid balsamico
1 håndfuld solsikkekerner (kan ristes på en varm pande)
salt og peber
alt skæres i mindre stykker og blandes i en skål. hæld en hætte olie og balsamico over. smag til med en anelse salt og peber.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar